Evalueringopgave:
Evalueringsloop i forb. med skr. opgave (gl. eksamensopgave)
Undervisningsforløb:
1) eleverne afleverer deres opgavebesvarelse og jeg retter dem
2) Efter gennemgang på klassebasis af opgaven skal hver elev have feed-up på deres individuelle opgavebesvarelse.
3) Efter Feed-up skal hver elev have feed-
Feed-up = Hvor skal jeg hen? (Feedback på opgaven. Synlige læringsmål. Fokus på elevens forståelse og færdigheder)
Feed-back = Hvor er jeg i læreprocessen? (feedback på læreprocessen. Feedback på succeskriterierne for målet. Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål)
Feed forward = Hvad er næste skridt? (Feedback på selvregulering, øge elevens læringsmuligheder via strategibrug, fremme selvfeedback - giver dybere forståelse).
Evaluering
(23/5/2019)Formativ evaluering (indre motivation) = feedback, som kan bruges efterfølgende i ens læreprocess. F.eks. "På dette område gjorde du det ikke så godt, men forsøg at gøre/læse nærmere på s. xx"
Summativ evaluering (Ydre motivation) = typisk en afsluttende karakter / kan ikke bruges efterfølgende til at forbedre indlæringen). Ros, f.eks. "du var rigtig god til at analysere denne artikel" "Lave denne stol"
Evaluering med afsæt i Hattie
Feed-up = Hvor skal jeg hen? (Feedback på opgaven. Synlige lærngsmål. Fokus på elevens forståelse og færdigheder)
Feed-back = Hvor er jeg i læreprocessen? (feedback på læreprocessen. Feedback på succeskriterierne for målet. Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål)
Feed forward = Hvad er næste skridt? (Feedback på selvregulering, øge elevens læringsmuligheder via strategibrug, fremme selvfeedback - giver dybere forståelse).
Hiim og Hippe
Didaktisk relationsmodel:
Evalueringsloops
Læringsteorier
Behavioristisk - belønning / straf
Transformativ læring (Illeris):
https://www.youtube.com/watch?v=0S5SK9waJwQ
Læring som indebærer en ændring af elementer af den lærerendes identitet. (andre siger "en ændring af den lærerendes meningsperspektiv", men Knud Illeris mener, at det er en ændring af hele identiteten af den lærerende (både meninger, men også følelser, oplevelser).
Illeris: "Der er sket nogle samfundsmæssige ændringer der har gjort, at alle mennesker har brug for at kunne ændre vores identitet / at kunne tilpasse os et samfund, som er i stadig bevægelse".
Man kan ikke undervise i "Transformativ læring". Det er noget, der sker inde i den lærende. Man kan tilskynde til den lærende, at han/hun gør sig nogle tanker om deres tilværelse og træffe nogle valg. Og sommetider overskride nogle begrænsninger.
Der er 2 ting, en lærer skal være opmærksom på:
1) Mængden af input, som den lærerende skal tænke videre over / til at overskride sine grænser (den lærerende)
2) hvad er vigtigt/ikke vigtigt for den person, læreren sidder overfor.
Illeris mener, at der er 3 forhold, der er essentielle i læring:
- Tryghed mellem lærer / elev og en tryghed i selve situationen
- Fællesskabet mellem eleverne - det sociale fællesskab. En gruppe med større mangfoldighed vil altid give et bredere perspektiv
- Den styrende funktion, læreren har (den lærerende har nogle ting, som han/hun vil engagere sig i). Læreren får derfor en styrende funktion, når der gives tilskyndelse til, hvordan eleven kan arbejde med stoffet og give fagligt input til eleven
Illeris: "Eleven skal ikke bare lære et fag - han/hun skal komme videre med sig selv" = transformativ læring. Det er også kollektiv læring. F.eks. mennekser, der læser en PHD - de sidder på et "hold", og kan selvfølgelig få vejledning, men de er fælles om læringen. Der laves arbejdsgrupper osv. Kollektiv læring.
Den individualiserede læring er sjælden frugtbar. Men det er den kollektive læring. Man lærer bedre og mere.
Transfer
Transfer opdeles groft i to elementer nær- og fjerntransfer, og kan anvendes i sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne og praksis.
Her er det begges organisationers opgave, at nærme sig hinanden gennem gennemsigtighed, så transfer understøttes. Fx gennem at eleven kan se, mening i hvad som sker på skolen, får liv ude i praksis, men omvendt også at læringen ude i praksis hænger sammen med det lærte på skolen.
Transfer sker altså vandret... mellem skole og virksomhed
Men transfer kan også ske lodret inden for skolen eller virksomheden. Fx. når der læres en model til analyse af en tekst. (nær), som som kan bruges til analyse af en anden type tekst eller til at analysere et helt andet medium eller situation (fjern).
Differentiering
Social læringsteori
konstruktivisme
Når vi taler om konstruktivisme i et skoleperspektiv, er konstruktivisme en læringsteori, der mener at viden ikke overføres uforandret fra lærer til elev. Læring forudsætter en aktiv proces, hvor viden genskabes i en ny sammenhæng.
Lærerens tale bør desuden, ifølge konstruktivismen, følges op og/eller afbrydes af læreprocesser med endnu mere aktiv konstruktion: Diskussioner, opgaveløsning, øvelser, eksperimenter, ”serious games” og andre aktiviteter, der – gerne i samarbejde med andre elever – fører til en personliggørelse/konstruktion af ny viden hos eleven.
Blended Learning
"Blended" undervisning sker når undervisningen er en blanding af traditionel klasselokaleundervisning med tilstedeundervingin og undervisning på andre lokationer med brug af digitale teknologier.
hvis der er behov for at læreren er tilstede i undervisningen (også selvom han/hun bruger digitale værktøjer i undervisningen), så er det ikke blended learning.
"Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning" https://phabsalon.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Kan_vi_laere_af_de_andre.pdf
Flipped learning/e-learning - undervisningen kan blive mere interessant, hvis der inddrages elektroniske værktøjer
Didaktisk
Didaktiske teorier:
https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/category/didaktiske-teorier-og-modeller/
Evaluering
Formativ evaluering (indre motivation) = feedback, som kan bruges efterfølgende i ens læreprocess. F.eks. "På dette område gjorde du det ikke så godt, men forsøg at gøre/læse nærmere på s. xx"
Summativ evaluering (Ydre motivation) = typisk en afsluttende karakter / kan ikke bruges efterfølgende til at forbedre indlæringen). Ros, f.eks. "du var rigtig god til at analysere denne artikel"..
Feed-up =
Didaktiske teorier:
https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/category/didaktiske-teorier-og-modeller/
Evaluering
Formativ evaluering (indre motivation) = feedback, som kan bruges efterfølgende i ens læreprocess. F.eks. "På dette område gjorde du det ikke så godt, men forsøg at gøre/læse nærmere på s. xx"
Summativ evaluering (Ydre motivation) = typisk en afsluttende karakter / kan ikke bruges efterfølgende til at forbedre indlæringen). Ros, f.eks. "du var rigtig god til at analysere denne artikel"..
Feed-up =
Eksamen
En synopsis er elevens garanti for, at lærer/censor ikke spørger ind til andre emner/teorier, end dem der er nævnt i synopsis.
En synopsis er elevens garanti for, at samtalen tager den "vending", som eleven har forberedt
Lærer nævner: social konstruktivistisk (fælles læring). Eleverne lærer bedst i fællesskab. VS "tankpasser-pædagogik
En synopsis er elevens garanti for, at lærer/censor ikke spørger ind til andre emner/teorier, end dem der er nævnt i synopsis.
En synopsis er elevens garanti for, at samtalen tager den "vending", som eleven har forberedt
Lærer nævner: social konstruktivistisk (fælles læring). Eleverne lærer bedst i fællesskab. VS "tankpasser-pædagogik
Noter fra undervisning - 15/5/19
TRANSFER
Transfer = Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation kalder vi ofte transfer.
NB: anvendelse af det lærte er det centrale.
Et eksempel fra den merkantile erhvervsuddannelse er, når elever på skolen lærer at lave Forretningsbreve (både indhold og formalia) og senere i praktikken bruger den viden om forretningsbreve, de fik i undervisningen. Jeg forsøger at skabe betingelser for transfer ved at "lade som om" eleverne er ansat i en virksomhed, som så danner baggrund for hele sagsbehandlingen.
Begreber : Near / situated tranfer / distant transfer
Transfer fra praktik til teori kan ofte forekomme i erhvervsuddannelser (i praktikforløbet), når eleverne har arbejdet med en opgave, som de så bruger til at "trække" teori ud fra. FX en kunde oplevelse med en sur kunde, kan føre til en teoritisk forståelse af kundetyper, købsadfærd, købemotiver osv. osv.
lærerkommentar: hvordan kan analyse af en tekst skabe betingelser for transfer. Eleven kan måske få af vide, at analysekompetencen kan bruges til at blive klogere på andre mennesker og deres følelser.
TRANSFER
Transfer = Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation kalder vi ofte transfer.
NB: anvendelse af det lærte er det centrale.
Et eksempel fra den merkantile erhvervsuddannelse er, når elever på skolen lærer at lave Forretningsbreve (både indhold og formalia) og senere i praktikken bruger den viden om forretningsbreve, de fik i undervisningen. Jeg forsøger at skabe betingelser for transfer ved at "lade som om" eleverne er ansat i en virksomhed, som så danner baggrund for hele sagsbehandlingen.
Begreber : Near / situated tranfer / distant transfer
Transfer fra praktik til teori kan ofte forekomme i erhvervsuddannelser (i praktikforløbet), når eleverne har arbejdet med en opgave, som de så bruger til at "trække" teori ud fra. FX en kunde oplevelse med en sur kunde, kan føre til en teoritisk forståelse af kundetyper, købsadfærd, købemotiver osv. osv.
lærerkommentar: hvordan kan analyse af en tekst skabe betingelser for transfer. Eleven kan måske få af vide, at analysekompetencen kan bruges til at blive klogere på andre mennesker og deres følelser.
- At skabe nær (specifik) transfer baseret på specifik viden og identiske elementer
- At skabe fjern (generel) transfer baseret på generel viden
Transfer kræver relativ høj taksonomisk viden, færdigheder og kompetencer!
Den kognitive taksonomi:
5. Vurdering
4. Syntese
3. Analyse
2. Forståelse
1. Viden
Indlæg om Differentiering
Differentiering kan være en "udfordring" for læreren, af den simple årsag at begrebet har fået den betydning at læreren skal lave individuelt undervisningsmateriale, som er rettet mod den enkelte elev.
Hvis læreren/skolen mener, at undervisningsdifferentiering betyder, at læreren HVER TIME udarbejder DIFFERENTIERET, individuelt materiale til den enkelte elev, så er det en uoverskuelig opgave. Nogle mener også, at læreren skal kende den enkelte elevs faglige forudsætninger og læringsstile osv. Med denne viden skal læreren så tilrettelægge særlig undervisning for den enkelte elev.Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "proaktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.
Hvis man derimod ser undervisningsdifferentiering som at "hver elev skal nå deres fulde potentiale", og at læreren tilpasser undervisningen/materialet til de læringsrelevante forskellige mellem eleverne og forsøger at optimere læringsudbyttet for ALLE elever, så er det en mere overskuelig opgave.
Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "Aktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.
Når man taler undervisningsdifferentiering, så er det vigtigt at kende til begreber så som:
Heterogene grupper (elever med forskellige læringsstile / faglige kundskaber sættes sammen) =Indre differentiering
Homogene grupper (eleverne er delt ind i grupper efter deres faglige standpunkt) = Ydre differentiering
Differentiering kan være en "udfordring" for læreren, af den simple årsag at begrebet har fået den betydning at læreren skal lave individuelt undervisningsmateriale, som er rettet mod den enkelte elev.
Hvis læreren/skolen mener, at undervisningsdifferentiering betyder, at læreren HVER TIME udarbejder DIFFERENTIERET, individuelt materiale til den enkelte elev, så er det en uoverskuelig opgave. Nogle mener også, at læreren skal kende den enkelte elevs faglige forudsætninger og læringsstile osv. Med denne viden skal læreren så tilrettelægge særlig undervisning for den enkelte elev.Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "proaktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.
Hvis man derimod ser undervisningsdifferentiering som at "hver elev skal nå deres fulde potentiale", og at læreren tilpasser undervisningen/materialet til de læringsrelevante forskellige mellem eleverne og forsøger at optimere læringsudbyttet for ALLE elever, så er det en mere overskuelig opgave.
Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "Aktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.
Når man taler undervisningsdifferentiering, så er det vigtigt at kende til begreber så som:
Heterogene grupper (elever med forskellige læringsstile / faglige kundskaber sættes sammen) =Indre differentiering
Homogene grupper (eleverne er delt ind i grupper efter deres faglige standpunkt) = Ydre differentiering
Noter fra undervisning - emne "differentiering" 9/5/19
2 grundlæggende måder at forstå differentiering på (teori Klafkis)
https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/02/01/klafki-om-undervisningsdifferentiering/
undervisningsdifferentiering vs. elevdifferentiering
Indre differentiering (indenfor en fælles undervisning og samme elevgruppe)
a) mål og indhold
b) metoder og midler (med samme mål og indhold)
c) aspekter: Stofmængde, Kompleksitet, gennemgang, selvstændighed, erfaringer, samarbejde, grad
d) valg af niveauer for tilegnelse:
Opgaveformulering - Tilegnelse - Rodfæstning - Anvendelse/Transfer
Grundlæggende didaktiske spørgsmål ved flip som metode
1. hvad skal eleverne lære?
2. Hvilke lav-taksonomiske elementer, kan være forberedelse / lektier?
3. hvilke teknologier skal jeg anvende (video, tekst, andet)
4. Hvordan kan jeg understøtte elevernes forberedelse / lektier= Online (asynkront / synkront)? Arbejds- / testspørgsmål?
5. Hvilke aktiviteter ( i højere taksonomier) skal jeg bruge tiden f2f på - og hvordan?
Elevforudsætningerne
Deltagernes forudsætninger er helt afgørende
Hvad har de med, når de kommer
Hvad de kan og hvad de vil
Unge, ældre, diagnoser, bo hjemme/ude osv.
Arbejdsformer og understøttet af IT
2 grundlæggende måder at forstå differentiering på (teori Klafkis)
https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/02/01/klafki-om-undervisningsdifferentiering/
undervisningsdifferentiering vs. elevdifferentiering
- Organisatorisk differentiering
- elevdifferentiering
- Ydre differentiering - indre differentiering
Indre differentiering (indenfor en fælles undervisning og samme elevgruppe)
a) mål og indhold
b) metoder og midler (med samme mål og indhold)
c) aspekter: Stofmængde, Kompleksitet, gennemgang, selvstændighed, erfaringer, samarbejde, grad
d) valg af niveauer for tilegnelse:
Opgaveformulering - Tilegnelse - Rodfæstning - Anvendelse/Transfer
Grundlæggende didaktiske spørgsmål ved flip som metode
1. hvad skal eleverne lære?
2. Hvilke lav-taksonomiske elementer, kan være forberedelse / lektier?
3. hvilke teknologier skal jeg anvende (video, tekst, andet)
4. Hvordan kan jeg understøtte elevernes forberedelse / lektier= Online (asynkront / synkront)? Arbejds- / testspørgsmål?
5. Hvilke aktiviteter ( i højere taksonomier) skal jeg bruge tiden f2f på - og hvordan?
Elevforudsætningerne
Deltagernes forudsætninger er helt afgørende
Hvad har de med, når de kommer
Hvad de kan og hvad de vil
Unge, ældre, diagnoser, bo hjemme/ude osv.
Arbejdsformer og understøttet af IT
- Individuel støtte - video, læsehjælp, multimodel
- Klasseundervisning - flipped, student response (et program, som lader eleverne svare på lærerspørgsmål i undervisningen)
- Gruppearbejde - kollaboration (F.eks. gruppen skriver samtidig i et GoogleDoc, one-note-classroom)
- Arbejde i værksted - QR
- Projektarbejde - Delte dokumenter (Gruppen er måske ikke "fysisk" sammen, men taler sammen i fx "group-meeting"/Skype ect).
- Frit arbejde - Noter, netsøgning
Differentiering - 9. maj
Antologi: Vinkler på Erhvervs Pædagogikken
Artikel: Differentiering på erhvervsskolerne, af Jette Larsen
Hvad er undervisningsdifferentiering? - lærere / skoleledelse i folkeskolen har en smal forståelse af uv-differentiering, fordi de omtaler det som individueliseret undervisning som en slags organisationsform - noget, de kan bruge i fx særlige projektuger.
Lærerne forstår endvidere uv-diff som at læreren skal følge den enkelte elev så tæt som muligt - hvilket kræver mange lærerkræfter. Derfor deles eleverne ind i "faglige niveauer". Disse grupper har samme faglige niveau (altså en homogen elevgruppe), og bliver undervist med samme indhold/samme metode/organisering/materiale - og får samme tid til opgaver og hjælp.
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) siger, at i ovenstående eksempel er det ELEVERNE, der fifferentieres - ikke undervisningen.
EVA - mener, at differentieret uv skal opfylde nedenstående kritier:
Antologi: Vinkler på Erhvervs Pædagogikken
Artikel: Differentiering på erhvervsskolerne, af Jette Larsen
Hvad er undervisningsdifferentiering? - lærere / skoleledelse i folkeskolen har en smal forståelse af uv-differentiering, fordi de omtaler det som individueliseret undervisning som en slags organisationsform - noget, de kan bruge i fx særlige projektuger.
Lærerne forstår endvidere uv-diff som at læreren skal følge den enkelte elev så tæt som muligt - hvilket kræver mange lærerkræfter. Derfor deles eleverne ind i "faglige niveauer". Disse grupper har samme faglige niveau (altså en homogen elevgruppe), og bliver undervist med samme indhold/samme metode/organisering/materiale - og får samme tid til opgaver og hjælp.
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) siger, at i ovenstående eksempel er det ELEVERNE, der fifferentieres - ikke undervisningen.
EVA - mener, at differentieret uv skal opfylde nedenstående kritier:
- læreren skal forholde sig proaktivt til en heterogen elevgruppe.
- undervisningen skal tilpasses eleverne - ikke omvendt
2 gode ord i forb. med didaktik -
TRANSFER og SITUERET læring
Situeret læring (dét, du lærer i klasselokalet, kan du ikke bruge senere i en anden "virkelig" situation. Fx - i matematik lærer eleven at udregne procent, men når eleven står i en butik og er ved at købe en vare på udsalg). Kritikerne peger på, at viden er bundet til de situationer, den bliver til i (Konkola et al., 2007). Det vil sige synspunktet er, at viden og færdighed, ændrer sig afhængig af situationen. Der er ikke tale om en simpel reproduktion. Med andre ord kan viden og færdigheder ikke dekontekstualiseres. Det situerede perspektivs ophavskvinde Jean Lave går endda så langt, at hun benægter muligheden for transfer, fordi enhver situation må forstås som unik (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003).
Transfer - ’overføring af viden og kunnen fra en situation til en anden’ (Wahlgren & Aarkrog, 2007: 15)
file:///C:/Users/mku/Downloads/27288-Artikeltekst-62941-1-10-20170131%20(1).pdf
TRANSFER og SITUERET læring
Situeret læring (dét, du lærer i klasselokalet, kan du ikke bruge senere i en anden "virkelig" situation. Fx - i matematik lærer eleven at udregne procent, men når eleven står i en butik og er ved at købe en vare på udsalg). Kritikerne peger på, at viden er bundet til de situationer, den bliver til i (Konkola et al., 2007). Det vil sige synspunktet er, at viden og færdighed, ændrer sig afhængig af situationen. Der er ikke tale om en simpel reproduktion. Med andre ord kan viden og færdigheder ikke dekontekstualiseres. Det situerede perspektivs ophavskvinde Jean Lave går endda så langt, at hun benægter muligheden for transfer, fordi enhver situation må forstås som unik (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003).
Transfer - ’overføring af viden og kunnen fra en situation til en anden’ (Wahlgren & Aarkrog, 2007: 15)
file:///C:/Users/mku/Downloads/27288-Artikeltekst-62941-1-10-20170131%20(1).pdf
Læringsplatforme
Hvorfor indføres større og større fokus på læringsplatforme?
Hovedformålet med en læringsplatform er, at den skal udgøre den digitale understøttelse af undervisning og læring
Lærere og elever (evt. virksomheder)) skal have adgang til undervisningsforløb og materialer, digitale værktøjer, lærermidler m.v
Lærere skal kunne se, planlægge, gennemføre, evaluerere, gemme og dele forløb
vil/kan også have administrative og ledelsesmæssige formål
Er det vidensdeling
Er det besparelser?
Eksempler på læringsplatforme:
It's learning
Fronter
Moodle
Abonner på:
Opslag (Atom)