Noter fra undervisning - 15/5/19

TRANSFER

Transfer = Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation kalder vi ofte transfer.
NB: anvendelse af det lærte er det centrale.

Et eksempel fra den merkantile erhvervsuddannelse er, når elever på skolen lærer at lave Forretningsbreve (både indhold og formalia) og senere i praktikken bruger den viden om forretningsbreve, de fik i undervisningen. Jeg forsøger at skabe betingelser for transfer ved at "lade som om" eleverne er ansat i en virksomhed, som så danner baggrund for hele sagsbehandlingen.

Begreber : Near / situated tranfer / distant transfer

Transfer fra praktik til teori kan ofte forekomme i erhvervsuddannelser (i praktikforløbet), når eleverne har arbejdet med en opgave, som de så bruger til at "trække" teori ud fra. FX en kunde oplevelse med en sur kunde, kan føre til en teoritisk forståelse af kundetyper, købsadfærd, købemotiver osv. osv.

lærerkommentar: hvordan kan analyse af en tekst skabe betingelser for transfer. Eleven kan måske få af vide, at analysekompetencen kan bruges til at blive klogere på andre mennesker og deres følelser.

• At skabe nær (specifik) transfer baseret på specifik viden og identiske elementer
• At skabe fjern (generel) transfer baseret på generel viden

Transfer kræver relativ høj taksonomisk viden, færdigheder og kompetencer! 

Den kognitive taksonomi:

5. Vurdering

4. Syntese

3. Analyse

2. Forståelse

1. Viden             

Video om Undervisningsdifferentiering

Indlæg om Differentiering

Differentiering kan være en "udfordring" for læreren, af den simple årsag at begrebet har fået den betydning at læreren skal lave individuelt undervisningsmateriale, som er rettet mod den enkelte elev.

Hvis læreren/skolen mener, at undervisningsdifferentiering betyder, at læreren HVER TIME udarbejder DIFFERENTIERET, individuelt materiale til den enkelte elev, så er det en uoverskuelig opgave. Nogle mener også, at læreren skal kende den enkelte elevs faglige forudsætninger og læringsstile osv. Med denne viden skal læreren så tilrettelægge særlig undervisning for den enkelte elev.Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "proaktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.

Hvis man derimod ser undervisningsdifferentiering som at "hver elev skal nå deres fulde potentiale", og at læreren tilpasser undervisningen/materialet til de læringsrelevante forskellige mellem eleverne og forsøger at optimere læringsudbyttet for ALLE elever, så er det en mere overskuelig opgave.
Det som Rasmussen ("Vinkler på Erhvervspædagogikken, s 49) kalder "Aktiv" tilgang til arbejdet med heterogene grupper.

Når man taler undervisningsdifferentiering, så er det vigtigt at kende til begreber så som:

Heterogene grupper (elever med forskellige læringsstile / faglige kundskaber sættes sammen) =Indre differentiering
Homogene grupper (eleverne er delt ind i grupper efter deres faglige standpunkt) = Ydre differentiering

Noter fra undervisning - emne "differentiering" 9/5/19

2 grundlæggende måder at forstå differentiering på (teori Klafkis)
https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/02/01/klafki-om-undervisningsdifferentiering/

undervisningsdifferentiering                   vs.                  elevdifferentiering

• Organisatorisk differentiering
• elevdifferentiering
• Ydre differentiering                                                - indre differentiering

Indre differentiering (indenfor en fælles undervisning og samme elevgruppe)

a) mål og indhold

b) metoder og midler (med samme mål og indhold)

c) aspekter: Stofmængde, Kompleksitet, gennemgang, selvstændighed, erfaringer, samarbejde, grad

d) valg af niveauer for tilegnelse:
Opgaveformulering - Tilegnelse - Rodfæstning - Anvendelse/Transfer


Grundlæggende didaktiske spørgsmål ved flip som metode

1. hvad skal eleverne lære?
2. Hvilke lav-taksonomiske elementer, kan være forberedelse / lektier?
3. hvilke teknologier skal jeg anvende (video, tekst, andet)
4. Hvordan kan jeg understøtte elevernes forberedelse / lektier= Online (asynkront / synkront)? Arbejds- / testspørgsmål?
5. Hvilke aktiviteter ( i højere taksonomier) skal jeg bruge tiden f2f på - og hvordan?




Elevforudsætningerne

Deltagernes forudsætninger er helt afgørende
Hvad har de med, når de kommer
Hvad de kan og hvad de vil
Unge, ældre, diagnoser, bo hjemme/ude osv.


Arbejdsformer og understøttet af IT

• Individuel støtte - video, læsehjælp, multimodel
• Klasseundervisning - flipped, student response (et program, som lader eleverne svare på lærerspørgsmål i undervisningen)
• Gruppearbejde - kollaboration (F.eks. gruppen skriver samtidig i et GoogleDoc, one-note-classroom)
• Arbejde i værksted - QR
• Projektarbejde - Delte dokumenter (Gruppen er måske ikke "fysisk" sammen, men taler sammen i fx "group-meeting"/Skype ect).
• Frit arbejde - Noter, netsøgning

Differentiering - 9. maj

Antologi: Vinkler på Erhvervs Pædagogikken

Artikel: Differentiering på erhvervsskolerne, af Jette Larsen
Hvad er undervisningsdifferentiering? - lærere / skoleledelse i folkeskolen har en smal forståelse af uv-differentiering, fordi de omtaler det som individueliseret undervisning som en slags organisationsform - noget, de kan bruge i fx særlige projektuger.
Lærerne forstår endvidere uv-diff som at læreren skal følge den enkelte elev så tæt som muligt - hvilket kræver mange lærerkræfter. Derfor deles eleverne ind i "faglige niveauer". Disse grupper har samme faglige niveau (altså en homogen elevgruppe), og bliver undervist med samme indhold/samme metode/organisering/materiale - og får samme tid til opgaver og hjælp.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) siger, at i ovenstående eksempel er det ELEVERNE, der fifferentieres - ikke undervisningen.

EVA - mener, at differentieret uv skal opfylde nedenstående kritier:

• læreren skal forholde sig proaktivt til en heterogen elevgruppe.
• undervisningen skal tilpasses eleverne - ikke omvendt

Videoer i undervisningen

https://www.facebook.com/LyngbyHandelsskole/videos/565893943823385/

2 gode ord i forb. med didaktik - 

TRANSFER og SITUERET læring

Situeret læring (dét, du lærer i klasselokalet, kan du ikke bruge senere i en anden "virkelig" situation. Fx - i matematik lærer eleven at udregne procent, men når eleven står i en butik og er ved at købe en vare på udsalg). Kritikerne peger på, at viden er bundet til de situationer, den bliver til i (Konkola et al., 2007). Det vil sige synspunktet er, at viden og færdighed, ændrer sig afhængig af situationen. Der er ikke tale om en simpel reproduktion. Med andre ord kan viden og færdigheder ikke dekontekstualiseres. Det situerede perspektivs ophavskvinde Jean Lave går endda så langt, at hun benægter muligheden for transfer, fordi enhver situation må forstås som unik (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003).

Transfer - ’overføring af viden og kunnen fra en situation til en anden’ (Wahlgren & Aarkrog, 2007: 15)

file:///C:/Users/mku/Downloads/27288-Artikeltekst-62941-1-10-20170131%20(1).pdf

Læringsplatforme Hvorfor indføres større og større fokus på læringsplatforme? Hovedformålet med en læringsplatform er, at den skal udgøre den digitale understøttelse af undervisning og læring Lærere og elever (evt. virksomheder)) skal have adgang til undervisningsforløb og materialer, digitale værktøjer, lærermidler m.v Lærere skal kunne se, planlægge, gennemføre, evaluerere, gemme og dele forløb vil/kan også have administrative og ledelsesmæssige formål Er det vidensdeling Er det besparelser? Eksempler på læringsplatforme: It's learning Fronter Moodle

Padlet - Didaktik - m/QR koder

Illeris Læringstrekant