Nyttige ord

________________________________________________________________________________

Didaktiske og ikke-didaktiske læremidler

Didaktisk Design:

Didaktik forstås ofte som de praktiske tilrettelæggelsesprocesser, der er forbundet med undervisning og læring i formelle læringskontekster, det vil sige i henhold til bekendtgørelsesfastlagte curricula og inden for uddannelsesinstitutioner. Mere bredt anskuet kan didaktik også vedrøre refleksioner over undervisningens metode, midler, læringssyn, indhold, aktører og forløb. De didaktiske spørgsmål handler dermed om, hvem der skal lære hvad, hvordan, hvorfor og hvornår (Andreasen, Meyer & Rattleff 2008: 9-10). Didaktik i samstilling med design er et begreb, der er hentet fra nyere uddannelsesforskning; Lars Birch Andreasen skriver: I uddannelses- og læringsssammenhænge stiller tilstedeværelsen af de digitale medier ikke alene krav nye krav til deltagernes tekniske og sociale kompetencer, brugen af digitale medier stiller desuden nye krav til hele den didaktiske tilrettelæggelsesproces. Det gælder eksempelvis indretningen af de fysiske rum, forholdet mellem underviser og lærende samt den æstetiske tilrettelæggelse af brugerflader og fremstillingen af undervisningsmaterialer. (Andreasen et al. 2008:9).

modal affordans

Det, at forskellige repræsentationer er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre, kaldes modal affordans.

Undervisningsformer 

Man kan tale om seks forskellige hovedgrupper af undervisningsformer: 

3. De instruerende: Fx arbejdsinstruktion, demonstration og instruktion. 

4. De meddelende: Fx forelæsning, foredrag, fortælling.

5. De spørgende: Fx klasseundervisning, overhøring, vejledning og manuduktion, summemøde. 

6. Dialogen: Fx samtaleundervisning, samtaleforedrag, diskussion, ledet diskussion, paneldiskussion, brainstorming. 

7. De bearbejdende: Fx casearbejde, gruppearbejde, projektorienteret undervisning, seminarer, situationsspil, rollespil, spontanspil, studiekredse, kursusarbejder, opgaveløsning, værkstedsøvelser og andre former for øvelser. 

8. De praktisk orienterede: Fx virksomhedsbesøg, ekskursioner og praktik. 

 It i undervisningen på erhvervsskoler – uudnyttede potentialer

 E-læring åbner for andre erkendelses- og læringsformer end traditionel undervisning:  Læring uafhængig tid og rum  Arbejde med flere sanser  Arbejde med andre samarbejdsformer  Differentiering af undervisning  Mobil e-læring har potentialet til at gøre læringen både mere fleksibel, praktisk orienteret, socialiserende og engagerende.  Potentiale for deep learning. Mulighed for interaktion og kommunikation om informationer – kollaboration og konteksttualisering er med til at omsætte information til viden (konstruktivisme) (Bjerre, Christensen & Steinmüller, 2009).

Kollaborativt vs. Kooperativt

 Gruppearbejdet om produktion af video kan karakteriseres som kollaborativt: Eleverne er sammen om at løse en fælles opgave, der kun kan løses i fællesskab (ingen kan lave opgaven alene),

 kooperativt gruppearbejde. Eleverne fordeler opgaven imellem sig, så to eller flere elever arbejder parallelt.