1. Gensidigt engagement - gensidigt ansvar og forpligtelser
2. Fælles aktivitet - fælles projekt / opgave / handling
3. Fælles repertoire - materialiseret i sprog, måder, værktøj ect.
Kolbs læringscyklus
eksempel:
1. Eleven oplever, at Access ikke virker - der er problemer med en relation
2. Eleven sidder og reflekterer og analyserer (kigger på skærmen, på de "koder" de har sat osv.
3. Eleven søger viden i bøger, på Youtube osv - for at finde en årsag til at relationerne mellem tabellerne ikke virker
4. Eleven forsøger at rette i "koderne" - afprøver nu den teori vedkommende har læst
Læringens processer og dimensioner - Knud Illeris
Indhold: Det, der skal læres. (læringsindhold). "Viden, Forståelse, Færdigheder"
Igennem indholdsdimensionen udvikles den lærerendes indsigt, forståelse, formåen" (s. 40)
Vi udvikler her vores funktionalitet (vores evne til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge, vi indgår i).
Drivkraft: Motivation, følelser og vilje
Aktiveres samtidig med den Indholdsmæssige dimension. Det der indholdsmæssigt læres, er altid prævet af karakteren af detpsykiske engagement, der har mobiliseret den mentale energi, som er nødvendig for at læreprocessen kan finde sted (fx lystbetonet eller nødvendig engagement).
Samspil: Handling, kommunikation og samarbejde
Samspil med den sociale og materielle omverden - på den ene side det nære, sociale niveau, (f.eks. i et klasseværelse) - på den anden side det overordnede samfundsmæssige niveau
Indhold: Det, der skal læres. (læringsindhold). "Viden, Forståelse, Færdigheder"
Igennem indholdsdimensionen udvikles den lærerendes indsigt, forståelse, formåen" (s. 40)
Vi udvikler her vores funktionalitet (vores evne til at fungere hensigtsmæssigt i de forskellige sammenhænge, vi indgår i).
Drivkraft: Motivation, følelser og vilje
Aktiveres samtidig med den Indholdsmæssige dimension. Det der indholdsmæssigt læres, er altid prævet af karakteren af detpsykiske engagement, der har mobiliseret den mentale energi, som er nødvendig for at læreprocessen kan finde sted (fx lystbetonet eller nødvendig engagement).
Samspil: Handling, kommunikation og samarbejde
Samspil med den sociale og materielle omverden - på den ene side det nære, sociale niveau, (f.eks. i et klasseværelse) - på den anden side det overordnede samfundsmæssige niveau
Digital Dannelse og Digital Læring
At være et digitalt dannet menneske betyder, at man kan begå sig på nettet. Man overholder de normer og regler der findes dér, og man opfører sig respektfuldt overfor andre mennesker på nettet. At være digitalt dannet betyder også, at man kan anvende forskellige medier på den mest hensigtsmæssige måde. Man kan analysere, hvordan medierne fungerer - og deres etiske brug. Man kan få adgang til og forstå forskellige medier og det indhold, de kommunikerer
Digital læring betyder, at man bruger IT til at tilegne sig ny viden.
En læringsteoretisk problemstilling
Case/problem:
Når klassen arbejder med bruger-til-bruger indholdsproduktion - f.eks. i "delte dokumenter"(GoogleDocs) - er nogle elever meget tilbageholdende med at skrive i fællesdokumentet. Disse elever er tilsyneladende ikke trygge ved, at resten af klassen kan læse dét, de skriver. Ofte beder de mig læse korrektur på deres "indlæg"/kommentar, inden de uploader den.
Hvad vil jeg undersøge: `
Hvad er de bagvedliggende årsager til, at eleverne ikke deltager i "fællesskrivningen"?
Er der nogle nye / andre programmer/it-platforme, hvor eleverne er mere trygge ved at skrive/dele viden?
Hvorfor:
Fordi resten af klassen går glip af disse elevers input til emnet OG fordi disse elever ikke får en følelse af at bidrage og producere viden OG fordi eleverne skal blive klar over WEB 2.0 teknologiernes mulighed for bruger-til-bruger indholdsproduktion og -interaktion.
Hvordan:
Først og fremmest vil jeg lave et anonymt spørgesekema til eleverne, hvor de får lov at udtrykke deres forbehold over for brugen af WEB 2.0 teknologier i undervisningen.
Dernæst vil jeg italesætte fordele og ulemper ved WEB 2.0 teknologier i undervisningen og vise konkrete eksempler, hvor elever (f.eks til eksamen) har haft gavn af andre elevers input til emner/tekster osv.
Folksonomies
Når en bruger tagger et indlæg på et site, så tilknytter brugeren nogle ord/begreber, som han/hun selv mener knytter sig til indlægget. Disse tags kan være meget "personlige" og derved kun give mening for brugeren selv. Men de fungerer godt på andre måder. De er "aktuelle", dvs. at de ofte referer til emner, som bliver diskuteret lige nu.
Disse tags samles i noget, der populært kaldes "folksonomies", (også kaldet Tag Clouds), som er en "liste" over de emner, som skribenten mener, at indlægget handler om.
WEB 2.0 - alm. mennesker er ikke længere forbrugere - de er producenter.
Første undervisningsdag 25/4/2019 - Introduktion
Vi startede undervisningen med en gennemgang af kursets lektionsplan og emner.
Vi gennemgik derefter opbygning og indhold af Intrapol (KP's læringsplatform)
Vi talte desuden om eksamensform og indhold - hvilket gav anledning til mange spørgsmål fra de studerende
Abonner på:
Opslag (Atom)