Nyttige ord
________________________________________________________________________________Didaktiske og ikke-didaktiske læremidler
Didaktisk Design:
Didaktik forstås ofte som de
praktiske tilrettelæggelsesprocesser, der er forbundet med undervisning og læring i
formelle læringskontekster, det vil sige i henhold til bekendtgørelsesfastlagte curricula
og inden for uddannelsesinstitutioner. Mere bredt anskuet kan didaktik også vedrøre
refleksioner over undervisningens metode, midler, læringssyn, indhold, aktører og forløb. De didaktiske spørgsmål handler dermed om, hvem der skal lære hvad, hvordan,
hvorfor og hvornår (Andreasen, Meyer & Rattleff 2008: 9-10). Didaktik i samstilling med
design er et begreb, der er hentet fra nyere uddannelsesforskning; Lars Birch Andreasen skriver:
I uddannelses- og læringsssammenhænge stiller tilstedeværelsen af de
digitale medier ikke alene krav nye krav til deltagernes tekniske og sociale
kompetencer, brugen af digitale medier stiller desuden nye krav til hele
den didaktiske tilrettelæggelsesproces. Det gælder eksempelvis indretningen af de fysiske rum, forholdet mellem underviser og lærende samt
den æstetiske tilrettelæggelse af brugerflader og fremstillingen af undervisningsmaterialer. (Andreasen et al. 2008:9).
modal affordans
Det, at forskellige repræsentationer er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre, kaldes modal affordans.
Undervisningsformer
Man kan tale om seks forskellige hovedgrupper af undervisningsformer:
3. De instruerende: Fx arbejdsinstruktion, demonstration og instruktion.
4. De meddelende: Fx forelæsning, foredrag, fortælling.
5. De spørgende: Fx klasseundervisning, overhøring, vejledning og manuduktion,
summemøde.
6. Dialogen: Fx samtaleundervisning, samtaleforedrag, diskussion, ledet diskussion,
paneldiskussion, brainstorming.
7. De bearbejdende: Fx casearbejde, gruppearbejde, projektorienteret undervisning,
seminarer, situationsspil, rollespil, spontanspil, studiekredse, kursusarbejder, opgaveløsning, værkstedsøvelser og andre former for øvelser.
8. De praktisk orienterede: Fx virksomhedsbesøg, ekskursioner og praktik.
It i undervisningen på erhvervsskoler – uudnyttede potentialer
E-læring åbner for andre erkendelses- og læringsformer end traditionel undervisning:
Læring uafhængig tid og rum
Arbejde med flere sanser
Arbejde med andre samarbejdsformer
Differentiering af undervisning
Mobil e-læring har potentialet til at gøre læringen både mere fleksibel, praktisk orienteret, socialiserende og engagerende.
Potentiale for deep learning. Mulighed for interaktion og kommunikation om informationer – kollaboration og konteksttualisering er med til at omsætte information til
viden (konstruktivisme)
(Bjerre, Christensen & Steinmüller, 2009).
Kollaborativt vs. Kooperativt
Gruppearbejdet om produktion af video kan karakteriseres som kollaborativt:
Eleverne er sammen om at løse en fælles opgave, der kun kan løses i fællesskab (ingen kan lave opgaven alene),
kooperativt gruppearbejde. Eleverne fordeler opgaven imellem sig, så to eller flere
elever arbejder parallelt.